Vi er klar til en ny sæson badminton for børn og unge (Fra 6 år.)

Forrige sæson var en stor succes, og vi håber interessen fortsætter i år.

Hvor der forrige sæson mere eller mindre var et stort blandet hold fra kl. 16-18, vil det i år blive timefordelt ud fra niveau.
Læs mere om de to hold under tilmelding.

Der er opstart mandag den 17.september.

De første 4 uger vil der dog ikke være for mange træningsøvelser, men mere frit spil og leg. Dette er bl.a. for at nye spillere kan få tid til at finde ud af om det er noget for dem, samt at der kommer flere spillere til efter efterårsferien når fodboldsæsonen er ved at være færdig (erfaring fra sidste år).

Der vil i løbet af sæsonen blive inviteret til stævner i lokalområdet. Invitationer vil blive sendt ud på mail til alle tilmeldte. Trænerne kan ikke deltage i alle stævner, så som udgangspunkt er det forældrene som tager med til disse. Pris for deltagelse kommer ud over kontingentet, og ligger i omegnen af 100-150 kr. pr. stævne.