Udvalget i 2021 bestod af Lotte Bruun Jepsen, Marlene Bøjlesen og udvalgsformand Marlene Sørensen.
Sæsonen 2021 har været en god sæson for Svømning i FK 73. Efter 2020 sæsonen, hvor det ikke var
muligt at gennemføre undervisningen, var vi i 2021 igen i fulde omdrejninger.
Vi fik mange nye medlemmer, både som aktive i bassinet og i udvalget.


Maj 2021
25 maj sprang de første hold i vandet. Vandgymnastik var dem der skød sæsonen i gang. Og lørdag d. september holdt vi afslutning.
I år har vi fået mange nye medlemmer. Vi har formået at lave et tilbud til dem, der gerne vil lave
gymnastik i vandet en hverdags aften. Og samtidig holdt på dem, der som tradition tro går på holdet
tirsdag formiddag. Sanne Svensson tilbød sig som træner, til aftenholdet, og hurtigt var holdet fyldt op.
Dejligt. Formiddagsholdet med Hanne Bomholdt har også været fyldt op.
”Teens” har været en succes. Seks seje piger har gennem sæsonen været mødestabile og hver torsdag haft en fest i vandet. Selv efter en uges lejrskole på Ahl Hage mødte de frem. Godt gået piger.
Håber at se jer igen 🙂
Derudover har vi haft fire andre børnehold; Tanglopper, Delfiner, Søheste og Blæksprutter. Alle hold har
været fint besat.
I alt har vi haft 55 børn tilmeldt og 41 voksne tilmeldt.
Vi prøvede noget nyt i 2021. ”Lørdags sjov i Badet” Alle børn der var tilmeldt et svømmehold, kunne
mødes til Sjov og Leg i vandet. Svømmeudvalget sørgede for lidt lækkert at slutte af på. Dette tiltag
gentager vi i 2022. En lørdag før sommerferien og en efter.
Svømmeafslutning
Svømmeafslutningen blev afholdt lørdag d. 11. september. Traditionen tro fik vi uddelt diplomer og mærker. De børn der var friske på en sidste tur i vandet for sæsonen, havde mulighed for dette.
Forældre havde bagt kage, udvalget sørget for kaffe og varm kakao. Mange børn og voksne kom denne
formiddag for at sige ”Tak for denne sæson”.
Det er udvalget oplevelse at børnene synes det er en sjov formiddag.
Kommende sæson 2022
Forberedelserne er så småt i gang til den nye sæson.
Lucas stopper som træner. Han er færdig på gymnasiet og skal ud at opleve verdenen. Hannah som har
været hjælpetrænere de sidste par år skal på efterskole.
Så vi skal have ny/nye trænere. Så går du med en drøm om at træne svømning og har forudsætning for
det, eller kender nogen. Så giv et af medlemmerne i udvalget i en opringning. Vi har brug for jeres hjælp.
Lotte er trådt ud af udvalgt. Udvalget takker for det arbejde du har lagt det. Vi ses i vandet.
Connie Jørgensen er ny medlem i udvalget fra den kommende sæson.
Marlene ønsker at træde ud af udvalgt efter sæsonen 2022, derefter skal der findes en afløser for hende.
Udvalget mødes i marts og ser frem mod sæsonen 2022
Vi ser frem til arbejdet med den nye sæson.


På svømmeudvalget vegne
Marlene Sørensen, formand