Tak fordi I kom og var med til at fejre FK – Det var et brag af en fest, hvor det gode vejr og stemningen var helt i top.
Læs formandens tale her:
FK har fødselsdag i år – 50 år er det blevet til. Når jeg siger FK, så er det fulde navn jo Frederiksdal-Kragelund Idrætsforening af 1973, eller FK 73. Men os, der er tæt på, vi bruger bare FK. Det er jo lidt som med JP og AG, der er lidt respekt og nærhed i at bruge den korte form. Det kan man gøre, når man synes, at man er tæt på, og for mig er FK en ven. Jeg ved, at I også holder af FK. For mange af os har fulgt FK gennem hele eller store dele af vores liv. På den måde er FK en del af vores liv. Jeg var lige inde forbi FK. FK vandt i dag. FK holder fest. Eksempler på, hvordan vi taler om FK.
Et af de karaktertræk ved FK, som jeg holder meget af, det er, at FK er udadvendt og åben. Man er altid velkommen hos FK. Også folk ude fra er velkomne. FK lukker sig ikke om sig selv. Der er plads, og der tages ikke forbehold. Du er velkommen, hvis du synes, at du er gammel nok til at være med, og du kan ikke blive for gammel. Der stilles ikke spørgsmål om din herkomst eller din socialklasse. Du er velkommen hos FK, når bare du køber ind til præmissen om det forpligtende fællesskab. Du skal give lidt, og så får du noget tilbage. Du giver lidt af dig selv, du gør det du kan. Og så få du fællesskabet til gengæld. Det er jo det, der er hos FK – fællesskab – og det er derfor, vi er så mange, der synes, at FK er værd at fejre i dag.
Hos FK skal du ikke tro på nogen eller noget – i hvert fald ikke i en religiøs forstand. Men hvis du tror lidt på dig selv, og hvad du kan i et forpligtende fællesskab, ja så skal det nok blive godt. Det er nemlig en del af det at komme hos FK, at vi har tillid til hinanden.
Nogen af os har mødt vores kæreste, kone eller mand hos FK. For den slags ting kan jo ske, når man mødes i virkeligheden – så kan der opstå sympati. Så heldig har jeg selv været, og det ved jeg, at der er flere her i teltet, der har været udsat for – mere eller mindre direkte med FK som mellemmand. FK kan mange ting.
Når man bliver 50, har man jo naturligt nok en historie med sig. Man har oplevet noget, og man har udviklet sig. Der er kommet børn og hus til. Sådan er det også for FK. Der har været højdepunkter og lavpunkter – ligesom i et menneskeliv. Og med de 50 så tænker man måske – og der er jo nogen her, der endnu har det til gode, men så tænker man måske, at så er der ikke meget tilbage – hvad kan man så, når man er 50? Men der må jeg sige, og jeg har personlig erfaring med det, at selv om man er 50, så er der stadig plads til drømme og håb. Jeg er sikker på, at der er mange ting, som FK stadig kan og skal være en del af. Jeg tror, at der er livskraft nok i FK, til at FK kan blive 100 år. Det håber jeg, for der er brug for det, som FK kan gøre.
Når jeg prøver at menneskeliggøre FK i min tale, så er det jo fordi, FK i virkeligheden ikke er noget i sig selv, det er alle os, der kommer her, der gør FK til FK. FK er mere end et klubhus, vi er en levende forening, fuld af levende mennesker. Og det er det, som foreningslivet handler om.
Når man bliver 50, så kan man være heldig, at man har gode venner, der giver en fødselsdagsgave. Så heldig er FK og jeg vil gerne sige tak på FKs vegne. Tak til jer, der har taget initiativ til festen: Ejner, Poul Arne, Kurt, Tor og Egil.
Og så er der en lang række hjælpere derudover: Pernille, Marlene, Tove, Tommy, Erik, Sanne, Niels, Jacob, Gert, Jeppe og Kent. Jeg håber, at jeg har alle med, men ellers må I have mig undskyldt. En stor tak og en klapsalve for den her flotte fest, som er den bedste gave, FK kunne få.
Og så vil jeg gerne slutte med, at vi råber hurra for fødselaren. Tre gange hurra og så det lange hurra.
FK LÆNGE LEVE.
