Der er ikke meget muntert at skrive om for tiden, når jeg ser på det med FK-briller på. Det står galt til på både det bevægelsesmæssige område, på det sociale perspektiv og pengene fosser ud af kassen, for at sige det lige ud.
Alt for lidt sport er i gang, og vores arrangementer aflyses på stribe. Al det fællesskab, som vi normalt har i foreningen, er sat på standby. Situationen sætter desværre tingene i relief. Vi ved nu, hvor meget de aktiviteter, som vi normalt har sammen i idrætsforeningen, betyder.
Situationen er også svær økonomisk for foreningen. Der er en Corona-hjælpepulje stillet til rådighed fra regeringen, hvorfra der kan søges støtte til tab og mistede indtægter. I den sammenhæng deltog jeg i et web-seminar arrangeret af DGI en aften for en uges tid siden. På seminaret gennemgik kompetente folk fra DGI fint ansøgningsprocessen og diverse regler og rammer i tilknytning hertil. Det jeg dog hæftede mig mest ved, var at der var 43 deltagere fra foreninger i Silkeborg kommune. Ganger man så det op med knap 100 kommuner og sætter det i forhold til de 44 millioner i hjælpepuljen fra regeringen, ja, så er der ikke udsigt til mange kroner – og da slet ikke noget, der ligner vores reelle tab. Jeg er i denne sag pessimist, men håber selvfølgelig på det bedste. Som tingene ser ud lige nu, ser det ud til at vi får tab i størrelsesordenen 60-70 tusinde kroner – måske op til 100 tusinde kroner.
Kigger jeg lidt til venstre for klubhuset og op til vores kusine på første sal i hallen, FK Fitness, så er det også galt der. Og der er endnu dårligere udsigter for opstart. Tidligst til august, som det ser ud lige nu. Ser jeg til højre for klubhuset og over til vores venner i svømmebadet, så har de netop meldt ud, at svømmebadet slet ikke åbner i år. Dermed kan vi desværre heller ikke udbyde svømning i FK 73. Øv, øv og atter øv.
Er der slet ikke noget godt ved situationen, kan man jo naturligt spørge? Næ, det synes jeg egentlig ikke. Men vi bliver jo alligevel nødt til at finde ja-hatten frem og det gode sommerhumør. Også selv om der ikke er meget at glædes over. Derfor har jeg bestemt mig for, at vi må glædes over det, der er muligt og så få det bedste ud af det. Kroket-spillerne er i gang, der bliver cyklet og løbet, og lige om lidt starter der også fodbold op for både børn, seniorer og old-boys. Alt sammen med tilrettede rammer og diverse foranstaltninger. Foranstaltninger der i øvrigt ændres med dages varsel, så vi alle står undrende tilbage. Må man være på hjul, når man cykler, må man tackle og hvordan gør vi, når vi skal i boldrummet, skal børnene have bolden med hjem og må målmanden røre forskellige bolde? Det er, pardon my french, helt til hest. Men alternativet er værre, for vi skal selvfølgelig prøve at overholde reglerne.
Det er en svær situation, vi er i. Men jeg kan love en ting – FK bliver stærk og sund igen. Det kæmper vi for.
/Erling