Vi startede op i april 2018 med ca 45 spændte fodbold børn. Sandkasse holdet er for de yngste. De spiller på multibanen, og trænes af Kasper og er en fin kombination af spil, leg og øvelser.

U7/U8/U9 trænes af Torben og Mads, der har haft en stor blanding af mange årgange, hvor de ældste har været ude at spille kampe i stævneform – dvs. 2 kampe samme dag i foråret. Dette var spændende både for børn og forældre.

U10 5 mands havde et rigtig godt forår, herefter puljerne blev byttet rundt, og det gjorde efteråret lidt sværere. Men stadig god fight og solid opbakning. 12 mand til træning hver gang i al slags vejr. Skønt. OK og Gramberg malerfirma sponsererede eget spillersæt, som ! Gl. Ry holdt stævne i forbindelse med deres byfest, og med god opbakning fra FK’s forældre kunne U10 stille med et hold og havde en hyggelig dag.

U13 8 mands trænes af Torben B Jepsen. Også solid opbakning til træning – og et hold hvor kammeratskabet står højt! De fik nyt spillertøj fra OK sponsoreret af FK73’s sponsor udvalg. Tak for støtten! Sportslig har U13 klaret sig godt. Alle vores fodboldhold er en blanding af 2-3 årgange sammen, for at der er spillere nok. Men det fungerer. Det fungerer fordi, DGI prioriterer vigtigheden i, hvor betydningsfuldt det er at børnene kommer til at spille fodbold sammen lokalt. Det er ikke noget problem med dispensation på spillere, og det er befriende, da vi som en lille klub står med disse udfordringer. Det er vi nødt til at løse, ved netop at sammensætte 2-3 årgange til et fodboldhold.

Futsal. Vi startede op igen med en kombination af boldspil og futsal fra ca. 2.-7. Klasse. Her er Tine og Kim primus motor. Vi har haft et U10 og et U13 hold til Silkeborg mesterskaberne for futsal i Virklund for første gang. Er sikker på at børnene hyggede sig, og næste år har vi lært af at placere dem i bedre niveau inddelte puljer. U13 holdet har spillet 2 forskudte turneringsdage i Them Hallen med ca 6 kampe hver gang. Dette med stor succes!

Vi arbejder i den nye sæson på et fælles stævne, som alle ungdomsholdene kan deltage i. Derudover arbejder vi på nye træner-konstellationer og ønsker gerne flere kræfter, som kan give en hånd i fodbold Ungdoms udvalget. Til sidst skal der lyde en stort TAK til alle trænere, hjælpetrænere og forældre, der bidrager med både det ene og det andet!

Fodboldungdom

Dorte og Lene