På den netop afholdte generalforsamling den 21 februar 2022 kl. 19.00 i Klubhuset gav de fremmødte tilsagn til to vedtægtsændringer.

De to ændringer vedrører dels indkaldelse til generalforsamling, hvor der er sket en opdatering i forhold til, at vi ikke længere kan meddele det i klubbladet, idet klubbladet har været nedlagt i en del år. Der kan nu ske indkaldelse gennem elektroniske medier, f.eks. facebook.

Den anden ændring vedrører, at foreningen nu kan tegnes udadtil af et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og kassereren. Det vil gøre kommunikation med myndigheder og banker lettere, idet det nu ikke er hele bestyrelsen, som skal underskrive diverse dokumenter.

Læs de opdaterede vedtægter her.